Ejerforhold og boligskøde – det skal du vide

Der er nogle ægtefæller, som ejer lige meget af deres fælles hus og andre aktiver, de har investeret i gennem årene. Det gælder dog ikke for alle og til tider er det vigtigt om begge står som ejere af den bolig de begge bor i, eller om det kun er den ene, der er registreret som ejer.
Leves i ugift forhold er reglerne helt anderledes og der vil en samejekontrakt udformet hos en boligadvokat være fordelagtig i det lange løb.
Herunder ser vi dog kun på giftes ejerforhold.

Man kan købe eller forære

Nogle ægtepar ønsker at ændre ejerforholdene, så de begge står registreret som ejere. Det betyder, at de begge skal stå på skødet og, at en officiel overdragelse må finde sted. Overdragelsen kan ske enten ved at den ægtefælle, der ikke er ejer køber halvdelen af ejendommen eller, at den ægtefælle, der står som ejer, forærer halvdelen af ejendommen til sin ægtefælle. Der følger ikke nogen beskatning, når en andel foræres væk. Men der skal finde en tinglysning sted af en gaveægtepagt. Det beløber sig til 1660 kr.

Tinglysning

Hvad enten der foræres en halvdel væk eller købes en halvdel, skal ændringen i ejerforholdene tinglyses. Som ved alle andre bolighandler skal det noteres i tingbogen, når en ejendom skifter ejer eller får ny ejer. Der er en afgift for tinglysning på 1660 kr. I tillæg til dette beløb skal der betales 0,6 procent af købsprisen eller alternativt af den værdi som den del, der overtages, har.

Hvornår er det en god ide at ændre ejerforholdene?

Det vil altid betyde en økonomisk udgift at ændre et skøde, derfor er det værd at overveje nøje, hvor vigtigt det er at ændre ejerforholdene på det hus, man er fælles om at bo i. Det kommer således an på den specifikke situation, hvornår det kan anbefales at indlede en ændring af skødet.

Positiv eller negativ nettoformue?

For et ægtepar, som har været gift i mange år, har fælles børn og en nettoformue, der er positiv hver især betyder det almindeligvis ikke så meget, om det kun er den ene eller dem begge, der stå på skødet. Det gælder både ved død og skilsmisse. Anderledes ser det ud hvis den, der står som ejer af huset har en nettoformue, der er negativ. Ved dødsfald vil den ægtefælle, der ikke står som ejer nemlig ikke få del i husets eventuelle friværdi. Kreditorerne vil kunne gøre krav på hele huset. Havde huset været delt ligeligt og begge ægtefæller indskrevet i skødet, havde den anden ægtefælle kunne få penge for sin del af huset.

Ved skilsmisse

Ejerforholdene spiller også ind i forbindelse med skilsmisse. Det kan for eksempel være i forhold til hvem, der kan blive i huset. Hvis det kun er den ene ægtefælle, der står på skødet, kan det få konsekvenser for den anden både med hensyn til at kunne bo i huset og økonomisk set. Det kan være rigtig svært at gennemskue, hvordan man skal sikre sig bedst muligt som ægtefæller, hvis uheldet skulle være ude. Det kan derfor anbefales at søge rådgivning hos en advokat og dermed få vished for, at der er taget hånd om alt.
Et testamente kan være en fornuftig investering før skilsmisse, dødsfald eller separation.

Leave a Comment

Your email address will not be published.