- Eksperter i Loven
- Få et godt indblik i Jura
- Fantastisk samling af indlæg
En massør er ikke en autoriseret sundhedsperson, og betegnelsen massør er heller ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, alle kan kalde sig for massør og åbne en klinik.
En autorisation giver indehaveren ret til at bære en bestemt titel samt udøve et bestemt sundhedsfagligt erhverv. Det er ikke en forudsætning, en behandler har en autorisation for at behandle syge, da det ifølge autorisationsloven er muligt for alle. Dog er der visse former for behandling, som kun må udøves, hvis man har en autorisation til det såsom operativ indgreb, hvilket kun læger/kirurger må udføre.
Ved at bestemte sundhedspersoner er blevet autoriseret, kan patienten/klienten forvente, den pågældende sundhedsperson har en bestemt uddannelse og dermed bestemte faglige kvalifikationer.
Autoriserede sundhedspersoner er blandt andet læger, sygeplejersker, jordemødre, kiropraktorer fysioterapeuter og kliniske diætister. I Danmark er en massør, som også hører ind under betegnelsen alternativ behandler, ikke en autoriseret sundhedsperson.
Man kan ofte læse i annoncer vedrørende massage, behandleren er eksamineret. Dette skal ikke forveksles med, behandleren er autoriseret. Eksamineret betyder, at behandleren har bestået den eksamen, som den pågældende privateskole, hvor behandleren har taget sin uddannelse, har etableret.
Selvom betegnelsen massør ikke er en beskyttet titel, er det stadig muligt at få en ved at blive en Registeret Alternativ Behandler (RAB-behandler). Der er dog visse krav til uddannelse og god klinisk praksis. Derudover kræver det en tilladelse fra en foreing, som er godkendt af Sundhedsstyrelsens som registreringsansvarlig brancheorganistation. Selvom behandleren er RAB-godkendt, betyder det stadig ikke, at behandleren er autoriseret. Ønskes der yderligere oplysninger om massørens uddannelsesmæssige baggrund, kan klienten spørge den pågældende behandler eller dennes organisation.
Massageklinikker kan også vælge at oprette en journal på klienten, som fokuserer på generelle gener/skavanker/skader i forbindelse med arbejde eller træning. Dog har en massør kun ret til at indsamle, registrere, opbevare og/eller videregive personfølsomme oplysninger om klienten, hvis vedkommende har givet udtrykkeligt samtykke til det. Det betyder, at klienten frit kan vælge, om denne vil sige ja eller nej til, at massøren indsamler oplysninger. Men det er der ikke mange massageklinikker i København som gør. Vi fandt dog massørerne fra MassageKompagniet på Østerbro, som gør flittigt brug af journalføring på deres klienters forhold og udvikling.
Hvis klienten har sagt ja, har denne lov til at få indsigt i de oplysninger, som indsamles, for derved at kunne protestere mod, hvis oplysningerne er urigtige eller vildledende samt om de videregives med henblik på markedsføring. Klinikkerne må nemlig kun videregive generelle kundeoplysninger, medmindre du som kunde har frabedt dig dette.
Kilder:
http://www.srab.dk/
http://massagekompagniet.dk/
https://sundhedsstyrelsen.dk/http://jaleelhamid.dk/
En massør er ikke en autoriseret sundhedsperson, og betegnelsen massør er heller ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, alle kan kalde sig for massør og åbne en klinik. En autorisation giver indehaveren ret til at bære en bestemt titel samt udøve et bestemt sundhedsfagligt erhverv. Det er ikke en forudsætning, en behandler har en autorisation…
