Bubblewaffles er et gigahit – men hvor kommer den lækre sommernyhed fra?

bubblewaffle

For en håndfuld år siden begyndte vi danskere at spotte en hel ny form for dessert i gadebilledet – nemlig bubblewaffles. Bubblewaffles er et populært isvaffelkoncept, som har slået pjalterne sammen med mange velkendte ishuse landet over. Det betyder du nu kan vælge om du vil spise din is fra en kop, en vaffel eller en bubblewaffle.

Vil du gerne blive klogere på den spændende sommer-fristelse? Så læs med her.

Hvad er en bubblewaffle?

En vaffel med bobler? Det lyder en smule underligt. En bubblewaffle adskiller sig ikke særlig meget fra en normal vaffel udover det udseendsmæssige. En bubblewaffle er nemlig lavet i et vaffeljern med bobbelformede huller, hvilket giver den det karakteristiske look.

En bubblewaffle foldes i en trekant, så den kan fyldes med iskugler, softice, drys eller lækker chokoladesovs. Vaflen er blød indeni og knasende sprød udenpå. Det er en ordentlig mundfuld i forhold til den klassiske isvaffel, så du skal have god appetit for at nyde desserten!

Konceptet har taget verden med storm

Selvom du måske først hører om konceptet nu, så er det faktisk ikke en ny trend i Danmark. Bubblewaffles blev introduceret til de danske ishuse helt tilbage i 2017.

Det er ikke kun i Danmark, at vi er blevet bekendte med bubblewaffles, faktisk findes konceptet verden over. Du kan for eksempel finde bubblewaffles flere steder i Europa, i USA og også i Asien. Faktisk opstod konceptet for allerførste gang i Asien.

Hvor kommer bubblewaffles fra?

Bubblewaffles dukkede før første gang op i streetfood-miljøet i Hong Kong. Her nydes den bobbelformede vaffel ikke som en sød dessert, men i stedet fyldte man den med salte fødevarer, som kød, ost og grøntsager.

Da vaflen senere hen blev adopteret af amerikanerne, så begyndte man at gå all-in på iskonceptet i stedet for. De sukkerglade folk så potentiale i at lave den salte streetfood-snack om til en sød dessert, og derfra opstod den bubblewaffle, som vi kender i dag.

Er det dyrt at købe bubblewaffles?

I det store hele, så er det ikke særlig dyrt. Dog skal du være opmærksom på, at bubblewaffles koster mere end en normal isvaffel eller kugler i en kop.

Du kan regne med at betale mellem 35-75 kr. for en bubblewaffle med to kugler is og toppings. Det er jo i bund og grund ikke en høj pris for både en vaffel, is og drys.

Bubblewaffles i de danske hjem

Det er ikke kun på gaderne og i ishusene at man kan nyde en bubblewaffle. Vaflen er også flyttet hjem i de danske køkkener, hvor dessert-entusiaster har givet sig i kast med selv at lave bubblewaffles.

En bubblewaffle er ikke meget anderledes end en normal vaffel, det kræver bare at man har det ordentlige udstyr, hvis man gerne vil have den boble-formede vaffel. Vaffeldejen er fuldkommen ligesom en normal vaffeldej, så alt du behøver er et godt vaffeljern, og så er du klar til at lave magi i dit eget køkken.

For en håndfuld år siden begyndte vi danskere at spotte en hel ny form for dessert i gadebilledet – nemlig bubblewaffles. Bubblewaffles er et populært isvaffelkoncept, som har slået pjalterne sammen med mange velkendte ishuse landet over. Det betyder du nu kan vælge om du vil spise din is fra en kop, en vaffel eller…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *