Dropshipping: Hvad, hvorfor og hvordan?

Går du med en lille iværksætter i maven og overvejer at starte en webshop? Måske har du en drøm om at sælge et helt specielt produkt, som meget få andre sælger? Eller måske ønsker du at hoppe med på bølgen af bæredygtigt børnetøj? Uanset hvad du drømmer om at sælge i din helt egen onlinevirksomhed, så er du måske stødt på begrebet ’dropshipping’. Måske har du endda overvejet at integrere det i din idé? Men hvad er dropshipping egentlig for en størrelse, og hvordan får du foden inden for døren?

Spørgsmålene er mange, når man overvejer at kaste sig ud i et iværksætterprojekt. Det kan godt virke lidt uoverskueligt ved første øjekast, så derfor får du her en lille how-to-guide om dropshipping. Hvad dækker begrebet over, hvordan fungerer det, og hvad skal du være opmærksom på i forhold til lovgivningen?

Hvad er dropshipping?

Dropshipping betyder, som ordet antyder, at ejeren af en virksomhed dropper shippingen (altså forsendelsen). Hvis vi antager, at du ejer en webshop, så betyder det i praksis, at du som ejer af webshoppen ikke selv har et lager, hvorfra du sender varer ud i takt med at ordrerne ruller ind. I stedet indgår du i et samarbejde med en eller flere leverandører, som sender varerne ud for dig. Lad os tage et lille eksempel:

Du ønsker at starte en webshop, som sælger børnetøj, men du har ikke kapital til – eller mulighed for at købe et stort lager af forskellige mærker og størrelser. I stedet kan du derfor finde en producent eller en leverandør, som har en dropshippingaftale. Din nye leverandør står altså for selve lageret og forsendelsesdelen, og du kan til gengæld sælge et stort udvalg af varer uden at skulle bøvle med lager, inventar og fysiske varer. Når en ordre kommer ind i din shop, så sender du den videre til leverandøren, som så sender ordren afsted i dit navn. Leverandøren forbliver anonym, og kunden ved dermed ikke, at varen ikke kommer direkte fra dig.

Denne metode er smart, fordi du slipper for at bekymre dig om at rejse kapital til at skabe et lager og måske ende med en masse varer, som du ikke kan komme af med. Skal du så informere kunden om, at du benytter dig af dropshipping? Ikke nødvendigvis – men du må gerne. Åbenhed og gennemskuelighed er gode værdier i enhver virksomhed, og du kan for eksempel inkludere et afsnit i dine handelsbetingelser, hvor du gør opmærksom på, at varerne kommer fra et eksternt lager.

Foto af rawpixel på Unsplash

 

Den lette løsning?

Dette eksempel får måske dropshipping til at lyde nemt, men i realiteten er der ligeså meget arbejde i det, som hvis du havde dit eget lager – men naturligvis minus den tid du skulle have brugt på forsendelser. Du skal stadig have fundet en passende platform at skabe din webshop på, hvis ikke du vælger at betale dig fra det, og du skal fortsat holde styr på alle ordrerne og sørge for, at de bliver sendt videre til den rette leverandør, og du skal også sørge for, at der er styr på regnskabet.

Du skal også være opmærksom på, hvor din leverandør befinder sig. Det er som udgangspunkt smartest at vælge en leverandør indenfor EU’s grænser, så du slipper for at bøvle med toldreglerne.

Du skal også være sikker på, at du og din leverandør når til en enighed omkring betingelserne for handel, inden I opstarter samarbejdet. I skal have fundet fælles fodslag i forhold til priser på varerne og helst en flad rate for forsendelsen. Det er vigtigt at finde en leverandør, som du kan stole på og som lever op til sin del af aftalen – og du skal selvfølgelig leve op til din del.

 

Moms, skat og bogføring

Når man først starter sin egen virksomhed op, kan det godt virke uoverskueligt med alle reglerne omkring skat og bogføring og i nogle tilfælde er det bestemt også lettest at udlicitere det til en anden. Hvis du til gengæld har mod på det og har overskuddet til at sætte dig ind i tingene, så behøver du ikke være Chris Moneymaker for at lave din egen bogføring.

Det er dog nødvendigt, at du sætter dig grundigt ind i reglerne for din branche, så du kan dokumentere din virksomheds gøren og laden overfor SKAT.

 

Photo Unsplash

 

Du skal være sikker på, at du har styr på reglerne omkring moms og skat, så du ikke kommer i klemme. Der er nemlig en del ting, man skal tænke på, hvis man gerne vil dropshippe.

Men det er slet ikke så uoverskueligt, som det måske kan lyde. hHis du kan finde gode, pålidelige leverandører, og du sætter dig godt ind i reglerne og får styr på bogføringen, websitet og så videre, så kan dropshipping sagtens være en rigtig god idé til at få gang i din onlinevirksomhed, uden at du skal lægge alt for mange af dine egne penge ud, når du investerer i løsninger vedrørende varer og lager.

 

Går du med en lille iværksætter i maven og overvejer at starte en webshop? Måske har du en drøm om at sælge et helt specielt produkt, som meget få andre sælger? Eller måske ønsker du at hoppe med på bølgen af bæredygtigt børnetøj? Uanset hvad du drømmer om at sælge i din helt egen onlinevirksomhed,…

Comments

  1. Man får helt klart en fordel i forhold til likviditet også. Mange dropshipping-udbydere tilbyder desuden også løbende månedsbetalinger, hvilket giver en tid til at få pengene fra kunderne. Jeg vil dog også sige at man ikke altid bør kaste sig over dropshipping for enhver pris. Nogle produkter egner sig ganske enkelt bare ikke til det.

    Man sparer lageret ved dropshipping og det giver selvfølgelig også en økonomisk fordel. Men man sparer også en masse plads, hvilket jeg ikke syntes er at undervurderer. Vi er underlevereandør for mange plakatshops (https://broffset.dk/dropshipping) – og her vil de fleste nok skulle have en 20-25 kvm som minum til printer, skæremaskine, lager og emballage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *