Jeg sad i går aftes og browsede efter nye glas med min kone, da vi forhåbentlig senere på året, forsinket kan fejre vores 10 års bryllupsdag. Vi har naturligvis udskudt festen pga. af Covid‐situationen.

Vi var forbi flere forskellige udbydere, imerco, firkloveren med flere, og de har alle mange forskellige mærker og producenter. Det slog mig både, hvor forskelligt design kan være, men også, hvor ens designs kan være. Så hvor går grænsen mellem hvornår noget er en direkte kopi?

Der var for nylig en sag, hvor Christian Bitz var blevet dømt for direkte kopiering af keramikvirksomhed K.H. Würtz’s stentøj. Det første jeg der bed mærke i, var, at det pågældende stentøj fra Würtz lignede meget af det keramik, som flere af mine gamle hippievenner allerede havde for 30 år siden. Derfor må Würtz have været inspireret af tidligere udført keramik.

Det som gjorde at Christian Bitz stod meget dårligt i denne sag, var følgende.

  1. Han havde besøgt keramikvirksomhed K.H. Würtz, hvor han både havde købt forskellige dele, samt taget billeder.
  2. Han havde korresponderet med den kinesiske leverandør af hans kollektion med direkte henvisning til billeder af K.H. Würtz’ stentøj
  3. Enderesultatet af Bitz kollektion lignede stort set K.H. Würtz kollektion, hvis man blandede de to kollektioner, så ville man ikke kunne se forskel.

Pablo Picasso sagde det berømte citat “gode kunstnere kopierer, store kunstnere stjæler”. Men den holder desværre ikke. Man må ikke kopiere andre folks arbejde direkte.

Laver du kunst- eller brugskunst, er dit design automatisk dækket ind under ophavsretten, dvs. man skal ikke søge om ophavsretten til sit design, det har man fra starten. Det, som er en god ide, for at sikre sin ophavsret, er at dokumentere sig arbejde, dvs. sende billeder af sit værk, eller er det, musik, send en kopi til en ven, eller advokat. Derved er der med det samme et tidsstempel på, hvornår du har oprettet værket.

Det er ok at lade sig inspirere, bare dit resultat ikke ligner en kopi af det oprindelige værk. Laver man noget som er meget tæt på et originalværk, er det en god ide at spørge den retsmæssige ejer af originalværket, om det er ok. Man publicerer værket, eller man indgår et samarbejde om det. Hvis de siger nej, så skal man vurdere, om det er noget. man vil risikere at publicere. At bryde ophavsrettigheden er en kostelig affære.

.