- Eksperter i Loven
- Få et godt indblik i Jura
- Fantastisk samling af indlæg
Tobis-fiskeri – Et flertal i Folketinget har gjort det muligt for de danske fiskere at fiske ekstra tobis i den sæson, der netop er startet. Det er muligt, fordi de har kunnet tage 10 % af kvoterne fra næste år og brugt dem i år i stedet. Det kommer den corona-kriseramte fiskeindustri til gode.
Et flertal i Folketinget har besluttet at hæve kvoterne for tobis-fiskeri for de danske fiskere. Fiskene skal nemlig fanges her i foråret, og det er derfor vigtigt, at fiskerne har mulighed for at komme ud at fange dem nu.
Mange fiskere er hårdt trængte på grund af corona-krisen, der har gjort det svært for dem at afsætte de typer af fisk, de normalt fanger. Det gælder blandt andet for dem, der normalt fisker jomfruhummere. De kan dog nemt omlægge til at fange tobis i stedet og dermed holde gang i forretningen.
Tobis er en lang, smal fisk, der lever på havbunden. Den bliver mellem 15 og 20 cm lang. Den er en vigtig del af fødekæden i Nordsøen for større fisk og havfugle. Danmark står for 90 % af tobis-fiskeriet i Europa, der finder sted mellem maj og juli.
Fiskekvoterne er fastsat fra EU’s side, men for blandt andet tobis-fiskeri gælder, at Folketinget har mulighed for at tage 10 % af næste års kvote og bruge allerede i år. Det er det, et flertal nu har stemt for at gøre. Det er derfor tilladt for fiskerne at fange 10 % flere tobis, end de normalt må.
De danske farvande er delt op i forskellige forvaltningsområder, og det er i nogle af forvaltningsområderne i Nordsøen og Vesterhavet, at kvoterne er blevet hævet. Det drejer sig helt præcist om områderne 1r, 2r, 3r og 4.
Læs også: Sådan laver du dropshipping i Danmark
På grund af corona-krisen har mange fiskere haft svært ved at afsætte spisefisk til for eksempel restauranter. Da tobis udelukkende bliver brugt i fiskemelsindustrien, kan de trængte fiskere altså være sikre på, at de kan få afsat de tobis, de fanger. Der er nemlig stadig gang i fiskemelsindustrien. Fiskemelet bliver brugt til fiskefoder til andre fisk, lige som det også findes i foder til en række kæledyr, grise og fjerkræ.
Fødevareminister Mogens Jensen glæder sig ifølge en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet over, at kvoterne netop kan være med til at komme et trængt erhverv til undsætning. Han påpeger, at corona-krisen har været hård for fiskerne.
De nye kvoter giver altså fiskerne mulighed for at fange flere tobis i de kommende måneder, så de stadig har noget at arbejde med på trods af corona-krisen.
Læs mere hos Fiskeritidenden her
Tobis-fiskeri – Et flertal i Folketinget har gjort det muligt for de danske fiskere at fiske ekstra tobis i den sæson, der netop er startet. Det er muligt, fordi de har kunnet tage 10 % af kvoterne fra næste år og brugt dem i år i stedet. Det kommer den corona-kriseramte fiskeindustri til gode. Et…