I USA er er nogle regler, der adskiller sig markant fra dem, som vi kender her i Danmark. Nogle af de mest markante er nok reglerne for, hvor gammel du skal være for at købe alkohol. Derudover er der også nogle skrappe regler for at få visum, og hvis du vil køre bil, skal du være opmærksom på, hvordan de amerikanske færdselsregler adskiller sig fra de danske.

udvekslingsstudent

Når du skal til et andet land som udvekslingsstudent, er det vigtigt, at du sørger for at opføre dig, som lovene i landet foreskriver. Det gælder ikke mindst, hvis du drømmer om at tage på udveksling til USA, der er en af drømmedestinationerne for rigtig mange danske unge.

Landet er kendt fra film og serier, men der har du sikkert også langt mærke til, at de har nogle anderledes holdninger end herhjemme til en række forskellige ting. Det gælder for eksempel for alkohol.

Herhjemme har du sikkert glædet dig til din 16 års fødselsdag, så du må købe alkohol, men i USA skal du vente helt, til du er 21 år. Det betyder, at der ikke er nogen alkohol til dig som udvekslingsstuderende i highschool, da du der er mellem 14 og 19 år.

Husk du skal forhåndsgodkendes, inden du ankommer

Selvom vi i Danmark de seneste år har indført mange regler og foranstaltninger for at undgå terror, har de nogle langt skrappere regler i USA, end vi har. Det betyder, at der er en forholdsvis lang og kompliceret visumansøgningsproces. Det skyldes, at de skal have tjekket op på din identitet og være sikker på, at du er den, som du siger.

Hvis du rejser med en organisation som Into High School, kan de hjælpe dig med hele visumprocessen. Dermed slipper du for en stor del af det besvær, der er ved at arrangere et udvekslingsophold på egen hånd. Læs mere om, hvordan Into High School ellers hjælper dig i forbindelse med dit ophold her.

Vigtige færdselsregler at være opmærksom på

Hvis du er over 18 år og har taget et kørekort herhjemme i Danmark, har du nogle steder mulighed for at låne din værtsfamilies eller dine venners bil at køre i. Der er endda nogle stater, hvor det er tilladt for dig at leje en bil, selvom du kun er 18 år. Derfor er det en god ide, at du sætter dig lidt ind i færdselsreglerne, inden du kaster dig ud i at køre i bil i USA.

En af de regler, der adskiller sig markant fra Danmark, er, at det i de fleste lande er tilladt for bilister, der skal til højre at dreje ved rødt i et kryds. Du behøver altså ikke at stoppe op som i Danmark. Skal du køre bil i New York City, er det dog et krav, at du stopper helt op.

Mange amerikanske elever bliver kørt til skole i skolebusser. Det gælder også for elever i highschool. Hvis du skal køre i bil til highschool, er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at du ikke må overhale eller køre forbi en skolebus, hvor elever er ved at stige af eller på.