Miljøministeren: Det skal ikke længere være muligt at købe farligt slim i Danmark

farligt slim

Farligt slim – Det er ikke længe siden, at en række slim-produkter blev fjernet fra de danske butikker, fordi de indeholdt for høje mængder af kemikaliet bor. Miljøstyrelsen har dog for nylig fundet for høje koncentrationer af det skadelige kemikalie i slim-produkter, der stadig er på markedet. Miljøministeren vil have en varedeklaration på legetøj, så forældre og importører kan gardere sig imod farlige stoffer.

Det er kun omkring en måned siden, at en række former for slimlegetøj blev fjernet fra hylderne i de danske butikker, men nu er den gal igen. Der er nemlig endnu en gang fundet legetøj, der indeholder det skadelige stof bor. Det kan forstyrre menneskets forplantningsevne og må derfor kun i meget begrænset omfang findes i legetøj til børn. EU’s grænse er på 300 mg bor per kilo legetøj.

farligt slim

I denne omgang har Miljøstyrelsen undersøgt 27 forskellige former for legetøj med slim. Ud af dem indeholdt de 13 så høje mængder bor, at de var ulovlige, og 6 af de 13 indeholdt så høje mængder, at de ville være direkte skadelige for børnene. Miljøminister Lea Wermelin er stærkt fortørnet over fundet.

”Jeg er rystet over, at der sælges legetøj, som kan skade vores børn. Der er tale om massive overtrædelser, og derfor har Miljøstyrelsen bedt butikkerne om øjeblikkeligt at fjerne de farlige produkter fra hylderne,” siger hun i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Læs også: Guide til videoovervågning – sådan er reglerne

Vil have varedeklaration på legetøj

For at komme legetøj som farligt slim til livs arbejder miljøministeren på at få varedeklaration på legetøj, så forældrene kan se, hvilke former for kemikalier der er i legetøjet. Det er en ordning, som hun vil have implementeret i EU, så også de danske importører af legetøj nemmere kan gennemskue, om legetøjet overholder retningslinjerne.

Selvom der også har været problemer med farligt slim fra Danmark og andre EU lande, vurderer miljøminister Lea Wermelin, at det stadig er langt farligere med slim fra lande uden for EU. Der mener hun, at værdierne for kemikalier som for eksempel bor er langt højere.

Af de 27 produkter, som Miljøstyrelsen for nylig testede, var de ni af dem købt på ikke-EU hjemmesider. Af de ni produkter indeholdt otte af dem så høje koncentrationer af bor, at de ikke var lovlige.

Læs også: Hård konkurrence sænker prisen på PCP luftgeværer

Ingen sanktionsmuligheder mod farligt slim

Selvom Miljøstyrelsen ved, hvilke firmaer der forhandler den farlige slim, har de ikke nogen sanktionsmuligheder over for firmaerne. Ifølge en aftale, der er indgået med EU-kommissionen, kan Miljøstyrelsen dog tage kontakt til virksomhederne og bede dem om at fjerne produkterne fra deres hjemmeside – hvorefter de forventes at gøre det.

Kan dit barn godt lide at lege med slim, er det derfor stadig vigtigt, at du sørger for at se dig for, når du køber slim til ham eller hende. Ved at vælge dansk eller EU-produceret slim kan du være mere sikker på, at der ikke er skadelige kemikalier i, men du kan desværre ikke være helt sikker på, at reglerne bliver overholdt.

Farligt slim – Det er ikke længe siden, at en række slim-produkter blev fjernet fra de danske butikker, fordi de indeholdt for høje mængder af kemikaliet bor. Miljøstyrelsen har dog for nylig fundet for høje koncentrationer af det skadelige kemikalie i slim-produkter, der stadig er på markedet. Miljøministeren vil have en varedeklaration på legetøj, så…