- Eksperter i Loven
- Få et godt indblik i Jura
- Fantastisk samling af indlæg
I mange hundrede år var det forbudt at sælge og distribuere pornografisk materiale. Flere i dag anerkendte kunstværker blev forbudt, fordi domstolene fandt, at de var for pornografiske. Det blev dog med tiden sværere og sværere at skelne mellem kunst og porno, og til sidst blev forbuddet helt afskaffet.
Det er kun lidt over 50 år siden, at det blev tilladt at læse tekster og se på billeder med erotisk indhold. Forbuddet mod det kan siges at gå helt tilbage til 1537, da der allerede på det tidspunkt blev indført censur mod den nye bogtrykkerkunst. Den blev dog primært indført for at sikre, at der ikke var nogen, der gengav Bibelens ord forkert. På det tidspunkt handlede det derfor ikke om at forbyde porno.
Et egentligt forbud mod pornografisk indhold kom derfor først langt senere. Det var i 1799, hvor det blev forbudt at udgive tekster og billeder, ”hvormed Sædelighed og Blufærdighed krænkes”.
I 1849 blev Enevælden afskaffet, og dermed blev censuren også afskaffet. Der blev dog hurtigt indført love, der sikrede, at folk ikke begyndte at producere utugtigt materiale.
Det var dog svært at definere, hvad der var utugtigt, og hvad der ikke var. Det skyldtes ikke mindst, at det var op til de danske domstole at vurdere, hvad der var utugtigt, og hvad der var i orden. For eksempel blev noget ikke anset for at være utugtigt, hvis det kunne få stemplet ”kunst”.
Den definition levede forfatteren Herman Bangs debutroman, Håbløse Slægter, dog ikke op til. Da den blev udgivet i 1882, blev den forbudt af Højesteret. I romanen er der en scene, hvor en ældre kvinde forfører en yngre mand. Det var helt utænkeligt i datiden.
I 1930’erne indførte man et forbud mod at tjene penge på at ophidse folk seksuelt. Man holdt dog stadig fast i, at hvis et værk havde en kunstnerisk værdi, kunne det blive fritaget for denne lov. Maleren Wilhelm Freddys malerier faldt dog for dette kriterium. Retten fandt ikke, at det var kunst, og malerierne blev derfor konfiskeret i løbet af 1930’erne.
Det var dog stadig tilladt for kioskejere at sælge postkort, der var kopier af malerier af nøgne kvinder – så længe det var malerier, der blev regnet for at være kunst.
Det blev med årene sværere og sværere for domstolene at finde ud af, hvad der var kunst, og hvad der var porno i løbet af 1950’erne og 1960’erne. I 1965 tillod Højesteret, at oversættelsen af den erotiske klassiker Fanny Hill blev udgivet. Bogen er skrevet i 1748 af englænderen John Cleland, og handler om pigen Fanny, der arbejder på et bordel.
Efter sagen med Fanny Hill begyndte politikerne at sætte spørgsmålstegn ved, om det egentlig gav mening at have et forbud mod porno. Det radikale folketingsmedlem Else Merete Roos stillede derfor et spørgsmål til justitsminister K. Axel Nielsen, om det ikke var på tide, at forbuddet mod porno blev afskaffet. Hun mente, at voksne mennesker selv burde have lov til at bestemme, om de ville se og læse erotisk og pornografisk materiale – så længe det ikke skadede andre.
Justitsministeren bad Strafferådet om at se på sagen. I 1966 anbefalede de, at man ophævede forbuddet mod tekstporno, og i 1969 kom ophævelsen af forbuddet mod billedporno. Det førte til en helt ny epoke i Danmarks historien, hvor vi i 1970’erne og 1980’erne var storeksportører af porno til udlandet.
Da man ophævede forbuddet mod porno, var man også kommet til at ophæve forbuddet mod børneporno. Det blev indført igen i 1980. Men udover det er pornoen stadig lige så fri, som den har været siden 1969. Det gør også, at porno i dag er blevet helt normalt.
En undersøgelse viser, at 98 % af mændene og 80 % af kvinderne har set eller læst pornografisk materiale på et tidspunkt, og at hver tredje mand under 30 år har set porno inden for de seneste 24 timer.
Legaliseringen af porno har også været med til at gøre, at det i dag er blevet helt normalt både som par og som single at bruge sexlegetøj i sit sexliv. Danskernes sexliv har dermed på alle måder undergået en kæmpe frigørelsesproces siden 1969.
Du kan også læse denne artikel om historien bag dansk porno: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lovgivning-om-pornografi-1799-1969/
I mange hundrede år var det forbudt at sælge og distribuere pornografisk materiale. Flere i dag anerkendte kunstværker blev forbudt, fordi domstolene fandt, at de var for pornografiske. Det blev dog med tiden sværere og sværere at skelne mellem kunst og porno, og til sidst blev forbuddet helt afskaffet. Det er kun lidt over 50…