Regler om gårdmiljø

Når du deler en gård med nogle andre, er det vigtigt, at I er enige om reglerne for det. Det er for eksempel i forhold til, hvor rent der skal være, hvordan affaldsrummet skal indrettes, og hvornår der skal være stille i gården.

Bor du i en andelsboligforening eller en ejerforening, hvor I deles om et hyggeligt gårdmiljø, har du sikkert også prøvet, at I har været uenige om, hvordan det skulle se ud, hvor meget I måtte larme, og hvordan det skulle være indrettet. Der er det en god ide, at der er nogle regler på området.

Der er som sådan ingen love, der siger, hvordan I skal have indrettet jeres gård, medmindre I har legeredskaber i den. Det er nemlig vigtigt, at de overholder sikkerhedskravene, så børnene ikke kan falde og slå sig. Der skal derfor være et stødabsorberende underlag, så børnene kan falde blødt.

Alt andet skal I aftale i ejerforeningen. Det kan tage noget tid at få reglerne på plads, men når I har, er det meget nemmere for jer at dele gården.

Få et flot gårdmiljø med ejendomsservice

Når I skal deles om en gård, kan det være svært at blive enige om, hvordan den skal holdes, hvor meget den skal rengøres, og hvem der skal gøre det. Det klart smarteste er, at I hyrer nogle til at stå for ejendomsservice i jeres gård. De kan gøre rent og passe gården, så den bliver ved med at se pæn ud.

Hvis I allerede har ejendomsservice til nogle andre områder i jeres ejerforening, kan I typisk også få dem til at tage sig af gården. Har I endnu ikke ejendomsservice, er det en god ide for jer, at I får det, da det sikkert også kan løse mange andre konflikter i foreningen. Ejendomsservice kan også stå for for eksempel trappevask, vedligeholdelse af måleenheder og bekæmpelse af glatføre. Læs mere om ejendomsservice her.

Sørg for at indrette affaldsrummet praktisk

Noget andet, der er vigtigt at få fastlagt nogle regler om, er, hvordan jeres affaldsrum skal indrettes. Det er virkelig irriterende for jer, hvis I ikke kan komme af med jeres affald på bedst mulig vis. Det kan være med til at skabe splid, hvis der står affald og flyder.

Derfor handler det om, at I sørger for at få fat på de containere, som I har brug for, og at de bliver tømt, når der er brug for det. Dermed kommer jeres affaldsrum til at fungere langt bedre.

Hav regler for boldspil og larm i gården

Noget, der virkelig kan splitte en ejerforening, er, hvor meget larm der må være i gården. Det kan både være i forhold til boldspil og i forhold til for eksempel fester, grillhygge og lignende. Det er en god ide, at I sørger for at have regler for, hvornår der skal være stille.

Det er forskelligt, hvornår de forskellige ejerforeninger vælger, at der skal være ro. Typisk skal det dog være klokken 22, så alle har mulighed for at gå i seng og kunne sove om natten.

 

Når du deler en gård med nogle andre, er det vigtigt, at I er enige om reglerne for det. Det er for eksempel i forhold til, hvor rent der skal være, hvordan affaldsrummet skal indrettes, og hvornår der skal være stille i gården. Bor du i en andelsboligforening eller en ejerforening, hvor I deles om…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *