Det er altid vigtigt, at arbejdspladsen holdes ren og hygiejnisk. Det giver et bedre indeklima og nedsætter sygdomsprocenten. Men i en tid med corona er det endnu vigtigere. Og det skal gøre endnu tiere og endnu grundigere for at forebygge smitten med coronavirus. Det er arbejdsgiverens pligt, at dette sker. Læs med her, hvad du bør vide om rengøring på arbejdspladsen i en tid med corona.

På en arbejdsplads med flere ansatte – og måske kunder og besøgende – der bevæger sig rundt og berører de samme genstande – kaffemaskinen, vandhaner, gelændere, elevatorknapper osv., er risikoen for at overføre smitte stor, hvis bare én person er smittet.

Det er arbejdsgiverens ansvar

Det er arbejdsgiverens/indehaverens ansvar, at der bliver gjort tilstrækkeligt rent – og mindst én gang om dagen. Det er også arbejdsgivere, der skal sørge for, at rengøringspersonalet har de nødvendige midler og det nødvendige udstyr, samt at det bliver anvendt på den korrekte måde.

Hvis du er arbejdsgiver, så gør dig selv den tjeneste at bestille et rengøringsfirma til at klare den daglige rengøring. Det kan spare dig for mange bekymringer. Find en lokal entreprenør, så kan du ofte også spare penge.

Så mangler du en samarbejdspartner til rengøring i Ishøj, så find et rengøringsfirma i Ishøj. Vælg et firma, der også klarer vindpudsning/vinduespolering i Ishøj, og slå to fluer med ét smæk.

Ansæt en rengøringsmedhjælper

Det er dog ikke altid nok med en daglig rengøring i en tid med corona. Derfor kan det være nødvendigt at inddrage de ansatte og at hyre rengøringshjælp.

For det er vigtigt med hyppig rengøring af kontaktpunkter – altså de steder I berører alle sammen flere gange om dagen. Det kan f.eks. være lyskontakter, dørhåndtag, vinduesgreb m.v.  Jo flere ansatte – eller besøgende/kunder – der færdes i virksomheden, jo hyppigere rengøring.

Minimer smittefaren på toilettet

Toilettet er et af de steder, hyppig rengøring er vigtig. I forvejen er det et rum, hvor der findes mange bakterier, men rengøring er også vigtig med henblik på at mindske smitten med coronavirus.

  • Kontaktpunkter – vandhaner, toiletknapper, toiletsæder skal rengøres hyppigt
  • Pedalspande/madameposer og skraldespande skal tømmes, inden de er helt fyldte
  • Håndklæder af stof bør udskiftes med papirhåndklædedispensere eller håndtørrer

Rengøring af andre lokaler

Men det er ikke kun på toilettet, der er smittefare. Også alle de andre fællesrum, skal rengøres grundigere og hyppigere.

  • Kontaktpunkter – gelændere, bordoverflader, kaffemaskine rengøres hyppigt
  • De enkelte arbejdsstationer skal rengøres ved kollega- eller kundeskift
  • Redskaber – tastaturer, mobiltelefoner, kuglepenne – bør være personlige

I de fleste tilfælde vil vand og almindelige rengøringsmidler beregnet til formålet være effektivt nok til rengøringen.

Når du bruger håndsprit

I nogle tilfælde kan det være formålstjenstligt at have et hånddesinfektionsprodukt til fri afbenyttelse. F.eks. steder, hvor der ikke er indlagt vand i nærheden, så det derfor ikke er muligt at bruge vand og sæbe.

Når du køber alkoholbaserede hånddesinfektionsprodukter – også kaldet håndsprit – til dine ansatte, besøgende, kunder og dig selv, bør du ifølge Statens Serums Instituts anbefalinger købe et middel, der indeholder ethanol på 70-85 % v/v eller 63-80 % w/w – det er det samme, det er blot et spørgsmål om, hvorvidt indholdet er beregnet ud fra rumfang eller vægt.