ANNONCE

Flere hundrede virksomheder går hver måned konkurs. Men hvad er en konkurs egentlig, og hvad vil det i grunden sige at gå konkurs? Det får du svar på herunder.

I de første seks måneder af 2019 gik 4437 virksomheder, ifølge Finans.dk, konkurs i Danmark. Det er et højt tal, som de færreste, der driver virksomhed, har lyst til at blive en del af. En konkurs betyder, at en virksomhed ikke har midler nok til at betale kreditorer, hvorfor den bliver erklæret insolvent.

Hvorfor går man konkurs?

Når man ikke har penge til at betale de regninger, man er forpligtet til at betale, er man insolvent. Det kan enten være en længerevarende tilstand eller en midlertidig. Hvis det blot er en midlertidig tilstand, kan de fleste virksomheder overleve ved at gå i dialog med kreditorerne og lave en afdragsordning.

Det afhænger dog af, om den enkelte kreditor er villig til at lave en afdragsordning, da der ikke er noget krav om, at man skal gøre det. Er der ikke mulighed for at lave en afdragsordning på det beløb, der skyldes, kan kreditorerne indgive en konkursbegæring til Skifteretten.

Hvad er processen for konkurs?

Når der er indgivet en konkursbegæring, vil Skifteretten arrangere et møde mellem kreditor og skyldner, der har til formål at afgøre, hvorvidt virksomheden skal erklæres konkurs. Hvis dette sker, bliver de resterende aktiver i selskabet eller virksomheden delt mellem kreditorerne, så alle får så meget af det beløb, der skyldes, tilbage.

Hvis du sidder indgår som ledelsesmedlem i et selskab, der bliver erklæret for konkurs, kan du ende i konkurskarantæne. Det har den konsekvens, at du ikke har mulighed for at indgå i ledelsen i en virksomhed, der har begrænset hæftelse såsom et anparts- eller aktieselskab. Du kan finde mere information om konkurskarantæne hos NEMADVOKAT.

Der er stadig mulighed for at du kan indgå i ledelsen i en virksomhed med ubetinget hæftelse. Typisk vil der være tale om en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentselskab, hvor du hæfter personligt ved et eventuelt søgsmål.

Du kan gå konkurs på tre måder

Det er Skifteretten, der vurderer, om din virksomhed skal erklæres konkurs. Du kan enten selv indgive en konkursbegæring, fordi du kan se, at du ikke er i stand til at betale dine regninger, eller en kreditor kan indgive en konkursbegæring, fordi de vurderer, at din virksomhed ikke har midler nok til at betale det beløb, der skyldes. Generelt kan der ske tre ting, når du bliver erklæret for konkurs.

Den regulære konkurs

Når en virksomhed bliver erklæret for konkurs, udpeges en eller flere kuratorer, som har til opgave at kigge på, hvilke værdier og gæld der er i virksomheden. Når der er blevet skabt et overblik over værdi og gæld, bliver gælden betalt, indtil der ikke er flere værdier i virksomheden. Efterfølgende går den konkurs.

Tvangsakkord

Skifteretten udpeger en advokat eller revisor, som har til opgave at se, hvor mange midler, der er i virksomheden, som kan betales til kreditorerne. En advokat eller revisor som er blevet tildelt denne rolle, kaldes for en rekonstruktør eller regnskabskyndig tillidsmand.

De har bemyndigelse til at udarbejde en plan, der nedsætter gælden hos de enkelte kreditorer, således virksomheden ikke går konkurs. Efterfølgende har kreditorerne ikke mulighed for at kræve den resterende gæld tilbage. En tvangsakkord træder i kraft, når den er vedtaget af både virksomhed og kreditor.

Virksomhedsoverdragelse

Også her udpeges rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmand, der vurderer, om virksomheden har nogle aktiver, der er noget værd. Hvis der er det, bliver disse aktiver solgt fra, så de kommer i brug i en anden virksomhed. De dele af virksomheden, der ikke har nogen værdi, erklæres for konkurs.